Andreas - discipel af Jesus

Andreas var discipel af Jesus, bror til Simon Peter. Evangelierne fortæller, at han var én af Jesu første disciple – ifølge Johannesevangeliet var han ligefrem den første. Ellers omtales han kun sporadisk i Det Nye Testamente, men nævnes i samtlige lister over de tolv udvalgte disciple.

Andreas' navn var knyttet til traditionen om tolv disciple, der fulgte Jesus, men deres rolle fortonede sig, da jødekristendommen forsvandt. I den senere overlevering fik Andreas dog tillagt en vigtig rolle som kirkegrundlægger; de apokryfe Andreas-akter fra ca. 200 e.Kr. lader ham missionere ved Sortehavet og i Grækenland, hvor han korsfæstes på et X-formet kors, se andreaskors.

I 357 blev hans jordiske rester ført til Konstantinopel, hvor han regnedes for grundlægger af byens bispedømme. Også den russiske kirke henfører sin oprindelse til den hellige Andreas.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig