Andrea Sacchi

Faktaboks

Andrea Sacchi
født:
1599
død:
1661

Andrea Sacchi, 1599-1661, italiensk maler. Andrea Sacchi var født i Rom, men kom i lære hos Francesco Albani i Bologna, hvor han også kom under Ludovico Carraccis indflydelse.

Sacchi stod under Barberinifamiliens beskyttelse og malede for dem Den guddommelige visdom (ca. 1629-33) i Palazzo Barberini i Rom.

Andrea Sacchi står som videreføreren af den romerske klassicisme over for Pietro da Cortonas barokstil.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig