Andrea Orcagna

Andrea Orcagna, Andrea di Cione, omtalt 1343-68, italiensk maler, billedhugger og arkitekt; bror til Nardo di Cione. Andrea Orcagna virkede mest i Firenze, hvor han i 1340'erne malede freskoer i kirken Santa Croce. 1354-57 malede han altertavlen til Strozzikapellet i Santa Maria Novella, mens hans bror udførte freskoerne.

Andrea Orcagna fornyede Giottos monumentale og plastiske stil. Som arkitekt, knyttet til domkirkerne i Firenze og Orvieto, arbejdede han i et sengotisk formsprog.

Det præger også udformningen af det rigt udsmykkede tabernakel i Or San Michele i Firenze (signeret 1359), mens dets figurer og relieffer er langt mere fri og moderne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig