André Le Nôtre

Faktaboks

André Le Nôtre
Født
1613
Død
1700

Artikelstart

André Le Nôtre, 1613-1700, fransk landskabsarkitekt. André Le Nôtre udviklede den franske barokhavestil til fuldmodent udtryk. I den faste opbygning af haverummet er den fritlagte bygning indpasset i en retningsbestemt, dynamisk centralakse med broderiparterrer og bosquetter.

Aksen peger ud mod landskabets uendelige vidder, kun afbrudt af en tværgående kanal, der spejler himlen. Stilen fik sit fornemste udtryk i Vaux-le-Vicomte (1656-61) ved Paris og fik sin mest storslåede udformning i Versailles (påbegyndt 1662).

Betydningsfulde arbejder er også Chantilly (1663-88), Sceaux (1670-77) og Saint-Germain-en-Laye (den store terrasse, 1669).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig