André Franquin, 1924-1997, belgisk tegneserieskaber. Franquin videreførte tegneserien Spirou et Fantasio (Splint & Co), der blev skabt i 1937 af Robert Velter. Franquin gav tegneserien en dynamisk og udtryksfuld humoristisk grafik, Marcinelle-stilen. Den prægede også situationskomikken i Gaston Lagaffe (Vakse Viggo), som første gang kom på gaden i 1957, og den sorthumoristiske Idées Noir (Franguin's Sorte sider, 1977-79). Hans mest berømte og populære figur er Le Marsupilami (Spirillen), der optrådte i Splint & Co. 1951-68; siden 1987 har figuren haft sin egen tegneserie, som Franquin kun iscenesatte. Se også tegneserier.