Faktaboks

André-Georges Haudricourt
Født
1911
Død
1996

André-Georges Haudricourt, 1911-1996, fransk sprogforsker, som især har gjort sig gældende med studier af en række øst- og sydøstasiatiske sprogs fonetiske historie og indbyrdes slægtskabsforhold.

Haudricourt har således bl.a. beskæftiget sig med rekonstruktionen af det lydsystem, som kan spores i de ældste kinesiske tekster, såkaldt arkaisk kinesisk, og med undersøgelser af lydudvikling og ordforråd i miao-yao-sprogene og thai.

Mest kendt er Haudricourts udforskning af de vietnamesiske toners oprindelse og det vietnamesiske sprogs placering inden for den austroasiatiske sproggruppe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig