Anders W. Berthelsen

Faktaboks

Anders W. Berthelsen
født:
1969

Anders W. Berthelsen. Nogle af hovedpersonerne i Krøniken; bagest fra venstre: Anders W. Berthelsen, Waage Sandø, Ken Vedsegaard og Dick Kaysø. Forrest fra venstre: Annette Støvelbæk, Maibritt Saerens, Anne Louise Hassing og Pernille Højmark.

.

Anders W. Berthelsen, Anders Wodskou Berthelsen, f. 1969, dansk skuespiller. Anders W. Berthelsen fik sit gennembrud i tv-serien Taxa (1997-99) og på film i Portland (1996), fulgt af Mifunes sidste sang (1999) og Italiensk for begyndere (2001).

Han blev folkeeje med rollerne som journalisten Ulrik Torp i thrilleren Kongekabale (2004) og den idealistiske Palle From i tv-serien Krøniken (2004-07). Han har desuden medvirket i bl.a. Kærlighed på film (2007) og To verdener (2008).

Blandt Anders W. Berthelsens scenepræstationer er en hovedrolle i Personkreds 3 (Edison 1998) samt roller i Arthur Millers En sælgers død (Det Kongelige Teater), William Shakespeares Helligtrekongersaften (Grønnegårds Teatret 2001) og i Enigma Variationer (Teatret ved Sorte Hest 2002).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig