Anders Arrebo

Anders Arrebo, Anders Christensen Arrebo, 1587-1637, dansk forfatter, ofte benævnt den danske digtekunsts fader, fordi han gav dansk verskunst en ny udformning i sit hovedværk Hexaëmeron (1661), et stort anlagt digt om, hvordan Gud skabte verden på seks dage.

Anders Arrebo havde øre for sprogets musikalitet og rimede gerne om sin egen levende iagttagelse af Guds natur. Han forsagede på ingen måde verden, tværtimod følte han sig forvisset om at leve midt i Guds herlige skaberværk, som hans digtning skulle prise. Arrebo var født i Ærøskøbing, blev teolog som sin far og gjorde lynkarriere under Christian 4.

Det befordrede tydeligvis karrieren, at han kunne forsyne hoffet med hyldest- og lejlighedsvers. Han gav denne temmelig stive genre ny poetisk tone gennem en medlevende situationsskildring og et sanseligt billedsprog. 1618 fik han kaldet som biskop over Trondheim i Norge. Men hans selvrådige embedsførelse skaffede ham fjender, og hans moralsk frimodige optræden gav dem godt stof i hænde. Han blev indklaget, og sagen resulterede 1622 i afskedigelse. Først 1625 fik han tilladelse til igen at søge kald og blev sognepræst i Vordingborg.

I trængselsårene fuldendte Anders Arrebo sin oversættelse af Bibelens Davids Psalter (1623). Han ville, som han selv udtrykte det, bryde isen for en dansksproget salmekunst. Som andre af samtidens sprogpatrioter var han optaget af, hvordan man kunne frigøre sig fra middelalderens digtning og bruge antikkens verslære i gode danske digte.

Han indførte de accentuerende vers, som gav en helt ny oplevelse af rytme i sproget. Arrebos Davidssalmer vakte opmærksomhed, og kongens kansler Christen Friis opfordrede ham til at oversætte den franske Du Bartas' berømmede La Semaine (Ugen) fra 1578. Hexaëmeron-genren var gammel og velkendt. Et hexaëmeron skulle fortælle Bibelens skabelsesberetning og beskrive hele skaberværket, natur, dyr og menneske, i fornem verskunst. Teologi, digtning og videnskab var en og samme sag, og et hexaëmeron skulle netop demonstrere helheden.

Anders Arrebo forlod hurtigt planen om en regelret oversættelse af Du Bartas' værk. Han digtede med, eksperimenterede med versemål og hengav sig til skildringen af dansk og norsk natur og dyreliv. Overalt mærkes Guds orden.

Hos Arrebo har digtningen del i denne glædelige og sanselige helhed. Han nåede ikke at fuldende Hexaëmeron med beskrivelsen af den syvende dags hvile. Værket blev udgivet 1661, flere år efter hans død, og har sat sig spor i nordisk verskunst helt frem til nutiden.