Faktaboks

Anders Österlin
Født
1926
Død
2011

Anders Österlin. Fotografiet viser nogle af deltagerne i Cobra-kongressen i Bregnerød 1949. I det åbne vindue står malerne Anders Österlin og Asger Jorn (med pibe), til højre for dem digteren Christian Dotremont (med briller) og siddende foran ham maleren Carl-Henning Pedersen; midt i billedet sidder arkitekten Robert Dahlmann Olsen. Blandt de øvrige personer er britiske kunstnere og arkitektstuderende.

.

Anders Österlin, 1926-2011, svensk maler. Andres Österlin, som er autodidakt, grundlagde i 1945 sammen med bl.a. C.O. Hultén den skånske kunstnergruppe Imaginisterne, der senere fik kontakt med Cobra.

Han udstillede på Høstudstillingen i 1948 og var med på Cobras udstillinger i Paris og Liège i 1951. I 1949 deltog han i den berømte kollektivudsmykning af Bregnerødhytten; de bevarede dele, heraf Österlins fem felter, findes nu på Sophienholm.

Anders Österlin dyrkede senere en nonfigurativ udtryksform og arbejdede tillige som reklametegner, bl.a. med plakater.

Læs mere om svensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig