Faktaboks

Anders Sunesen
Født
1165
Død
1228
Levetid - kommentar
fødselsåret er omtrentligt

Anders Sunesen var uddannet teolog og skrev et stort digt Hexaëmeron i heksametervers på latin. Værket beskriver verdens skabelse på seks dage og er en sammenfatning af samtidens teologiske lærdom. Det findes overleveret i det såkaldte Roskildehåndskrift, en afskrift fra ca. 1250-1300 på 134 pergamentblade; Det Kgl. Bibliotek. Trods sin status som et af de få danske bidrag til skolastisk teologi udkom Anders Sunesens Hexaëmeron først i 1892 i bogform og blev så sent som 1985 oversat til dansk.

.

Anders Sunesen var fra 1201-1223 ærkebiskop af Lund. Han var medlem af den mægtige Hvideslægt og søn af den sjællandske stormand Sune Ebbesen.

Studietiden

Anders Sunesen studerede ligesom sin bror Peder (se Sunesønnerne) i Paris i 1180'erne. Han fortsatte herefter sine studier i Italien og England og opnåede at blive underviser (magister) i Paris. Saxo hylder ham for sine studier ude i Europa, der varede i mindst ti år og som omfattede teologi, filosofi og jura. Disse studier forberede ham på at bestride de højeste poster indenfor den danske administration og kirke.

Ærkebiskop af Lund

1800-tals fremstilling af Anders Sunesen under Slaget ved Lyndanise
Dannebrog daler fra himlen under Slaget ved Lyndanise, 1219. Sagnet fortæller, at Anders Sunesen under kampen havde knælet på en høj med oprakte arme for at bede om Guds hjælp, men da han blev udmattet og ikke magtede mere at hæve dem, veg de danske styrker tilbage. Hans præster støttede ham nu, og pludselig dalede Dannebrog ned fra himlen som et tegn på sejr for kong Valdemar og hans mænd.
Af /Nordens Historie af Niels Bache, 1885.

Ved hjemkomsten til Danmark i 1190'erne blev han domprovst i Roskilde og kansler for kong Knud 6. I den egenskab rejste Anders i 1194 til Rom for hos paven at udvirke, at den franske konge Filip 2. August tog sin forskudte hustru, kong Knuds søster Ingeborg af Danmark tilbage.

I 1201 efterfulgte han sin slægtning Absalon som ærkebiskop i Lund. Han havde tætte forbindelse til pavemagten, der udpegede ham til legat for Norden. Han fremmede i denne rolle den danske korstogsindsats i Østersøområdet og kristningen af Finland og Baltikum. Selv deltog Sunesen det danske togt til Estland i 1219, hvor han ved Lyndanise i 1219 ifølge sagnet nedkaldte Dannebrog over de trængte danske erobringsstyrker.

Som overhoved for den danske kirke forsøgte han bl.a. at samle landets benediktinerklostre under fælles ledelse. Desuden sikrede han i 1221-22 oprettelsen af det første danske tiggermunkehus, et dominikanerkloster i Lund. Han fortsatte ligeledes udbygningen af den danske kirkestruktur, som han forgængere havde påbegyndt. På hans tid eksisterede der således mere end 2000 stenkirker i det danske rige.

På et sjællandsk kirkemøde fik han vedtaget love om bod og kirkeorden, mens han i sit ærkestift fik gennemført den bispetiende, der havde kostet Absalon så hårde kampe. Desuden prøvede han ved at foregå med sit eget eksempel at få præsterne til at overholde cølibatet.

En fremtrædende lærd af europæisk format

Ved siden af sine kirkelige aktiviteter markerede Anders Sunesen sig som en fremtrædende lærd. Han deltog sandsynligvis i udarbejdelsen af blandt andet Skånske Lov, den middelalderlige lov for landsdelen Skåne og han udgav siden en latinsk parafrase af teksten, hvormed at forsøgte at formidle et dansksproget lovkompleks til et ikke-dansksproget publikum. Sunesens monumentalværk Hexaëmeron er et af de tidligste eksempler på dansk litteratur på internationalt niveau. Læredigtet, der består af 8040 heksametre, refererer tidens teologiske diskussioner.

Anders Sunesens sidste år

I sine senere år svigtede Anders' helbred dog, og i 1223 fik han derfor tilladelse af paven til at forlade ærkebispesædet. Herefter trak han sig tilbage til det østskånske Ivøhus, hvor han døde. Teorien om, at han skulle lide af spedalskhed, kan ikke bekræftes med sikkerhed. Han blev efter sin død i 1228 begravet i Lund Domkirke.

Gennem hele sin lange karriere var Anders Sunesen en meget betydningsfuld skikkelse i dansk politik. Perioden var kendetegnet ved et næsten problemfrit samarbejde mellem konge- og kirkemagten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig