Ananas

Ananas. Frugt, der er ved at være klar til høst.

.

Ananas.

.

Salg af ananas langs vejen mellem Colombo og Kandy på Sri Lanka, der også producerer ananas.

.

Ananas, slægt i ananasfamilien. En art fra Brasilien, Ananas comosus, dyrkes i tropiske og subtropiske egne over hele verden.

Fra en kraftig roset af meterlange, skarpt savtakkede blade udvikles en blomsterstand, hvor hovedakse, støtteblade og blomstens dele smelter sammen til en "frugtstandssamfrugt", der ligner en kogle (på eng. "pineapple" dvs. "æble fra fyr"). Frugten er som moden gul, saftig og aromatisk.

Ananas har været dyrket, længe før europæerne kom til Amerika; blandt de vigtigste af verdens ananasproducenterer er Costa Rica, Filippinerne og Brasilien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig