Analytical Society, engelsk matematisk selskab, oprettet i 1812 af bl.a. Charles Babbage, George Peacock (1791-1858) og John Herschel. Selskabets mål var at reformere matematikken ved Cambridge University ved at erstatte de traditionelle, syntetiske, geometriske metoder med den kontinentale, analytiske differentialregning. Selskabet virkede kun få år, men fik stor indflydelse på britisk matematik.