Anaheim er en forstad til Los Angeles, Californien. Byen har 345.900 indbyggere (2021). Den grundlagdes i 1857 ved Santa Ana River, hvor tyske immigranter slog sig ned og dyrkede vindruer og citrusfrugter. Siden 1955 har byen været kendt for Disneyland med millioner af besøgende hvert år. Byen er også hjemsted for det berømte Anaheim Stadium (fra 1966) med baseball og amerikansk fodbold.