Anabaena

Anabaena, slægt af cyanobakterier. Det er en ugrenet tråd med heterocyter. Anabaena flos-aquae danner ofte vandblomst i forurenede søer. Visse stammer er giftige og har forårsaget dødsfald hos pattedyr, fugle og fisk — også i Danmark. Andre arter findes på fugtig jord i troperne, bl.a. på rismarker, hvor heterocyternes kvælstofbinding forøger høstudbyttet betydeligt.

En art af Anabaena lever i symbiose (samliv) med vandbregnen Azolla.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig