Faktaboks

An Lu-shan
Født
703
Død
757
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødselsår
An Lu-shan
An Lu-shan portrætteret af ukendt kunstner, uden år.

An Lu-shan var en kinesisk embedsmand og general af centralasiatisk oprindelse.

Som militærguvernør kontrollerede An Lu-shan grænsen mod nordøst, men i en strid med en ny førsteminister begyndte han et oprør i 755. Han invaderede det centrale Kina, oprettede sit eget Yandynasti og erobrede hovedstaden Xi'an i 756.

An Lu-shan blev myrdet i 757, men oprøret fortsatte indtil 763. De menneskelige og økonomiske tab ved oprøret var så store, at Tangdynastiet mistede kontrollen med store landområder og aldrig genvandt sin tidligere styrke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig