Amsterdam - arkitektur og museer

Artikelstart

Amsterdam - arkitektur og museer, Amsterdams centrum er den store plads Dam med det monumentale kongeslot, opført fra 1648 som rådhus i hollandsk klassicistisk stil af Jacob van Campen, og den sengotiske kirke Nieuwe Kerk, påbegyndt i slutningen af 1300-t.; den bruges i dag som flere andre af byens gamle kirker til udstillinger og koncerter m.m.

På pladsen rejstes i 1956 Nationalmonumentet, der siden har været samlingssted for unge fra hele verden. Øst for Dam findes byens ældste kirke, den gotiske Oude Kerk, påbegyndt i begyndelsen af 1300-t.

Syd for Dam ligger bymuseet og Begijnhof fra 1400-t., en bebyggelse med små privathuse, der indtil 1900-t. har været forbeholdt beginer, en slags nonneorden.

Nord for Dam går hovedgaden Damrak (opr. en del af Amstel) forbi børsbygningen (1898-1903), et hovedværk af arkitekten H.P. Berlage, frem til den nygotiske Centralstation, der blev bygget 1885-89 af P.J.H. Cuypers på en kunstig ø i Het IJ.

Omkring de ældste dele af byen breder sig siden 1600-t. de mange kanaler med de karakteristiske smalle huse. Det traditionelle gavlhus i Amsterdam var i 1500-t. bl.a. et kombineret pak- og bolighus; en af forudsætningerne for dets udformning var grundenes form, som var bestemt af en økonomisk fordeling af den dyre kajplads.

I dette 'kanalbælte' (Grachtengordel) ligger flere store kirker fra 1600-t., bl.a. Westerkerk, en af de oprindelig calvinistiske kirker, der blev opført af Hendrik de Keyser i en nøgtern hollandsk renæssancestil; den rummer bl.a. Rembrandts grav. Den portugisiske synagoge, opført 1671-75 i hollandsk klassicistisk stil, ligger i det tidligere jødiske kvarter øst for centrum.

Museerne Anne Franks Hus, Rembrandts Hus og Willet-Holthuysen-museet er indrettet i borgerhuse fra 1600-t.; Trippenhuis er et dobbelt kanalhus, bygget i hollandsk klassicisme 1660-62 af arkitekten Justus Vingboons for våbenfabrikantbrødrene Trip.

På overgangen til 1800-t.s og 1900-t.s bydele finder man det etnografiske Tropen Museum med righoldige samlinger fra bl.a. de tidligere hollandske kolonier, samt det østerlandsk inspirerede American Hotel, opført 1898-1900 af arkitekten W. Kromhout fra Amsterdamskolen.

Byens største museum er Rijksmuseum, et af verdens betydeligste museer for ældre kunst; nyere kunst ses i Stedelijk Museum. Mellem disse to museer ligger van Gogh-museet, opført 1963-73 efter tegninger af Gerrit Rietveld, med en stor samling af værker af van Gogh og hans samtidige. Museet fik i 1999 en stor, elipseformet udvidelse, tegnet af den japanske arkitekt Kisho Kurokawa (f. 1934).

Syd for denne del af byen opførtes fra 1917 bydelen Plan-Syd, planlagt af H.P. Berlage med arkitekter fra bl.a. Amsterdamskolen; den præges af avenuer og lukkede boligblokke omkring stille haver. I forbindelse med omlægningen af havnens funktioner bebygges det østlige havneområde nær centrum efter en byplan fra 1989; boligblokke får her udsigt over den tidligere havn og Het IJ.

Byens teater- og musikliv udfolder sig på bl.a. Stadsschouwburg, i den internationalt berømte koncertbygning Concertgebouw (indviet 1888) og i det kombinerede rådhus og musikhus Stopera (indviet 1989) samt på byens mange fine kirkeorgler. De farverige gadeorgler er stadig en karakteristisk del af bybilledet.

Den vidtstrakte plads Museumplein, hvor både van Gogh-museet, Rijksmuseum, Stedelijk Museum og Concertgebouw ligger, er udformet af den svensk-danske landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson 1992-99. I byens havneområde mod nord åbnedes i 1997 eksperimentariet Science Center NEMO i en mægtig, skibslignende bygning af den italienske arkitekt Renzo Piano.

På havnemolen Oostelijke Handelskade ligger byens nye center for moderne musik, Muziekgebouw aan't IJ, med tre musiksale og stor foyer i flere etager. Bygningen er tegnet af det danske arkitektfirma 3xNielsen i 1997 og blev taget i brug i 2005.

Læs videre om Amsterdam.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig