Amoghasiddhi, en af de fem kosmiske buddhaer, også kaldet dhyani-buddhaer 'meditationsbuddhaer'. Amoghasiddhi hersker over det nordlige verdenshjørne. Ikonografisk afbildes han ofte som grøn og med den håndstilling (mudra), der udtrykker beskyttelse: Den højre hånd løftet op foran brystet med udadvendt håndflade.