Amir Khusrau, 1253-1325, fra Delhi, den mest kendte af de indopersiske digtere, søn af en tyrkisk officer og en hindu kvinde. Amir Khusrau skrev meget, både vers og prosa. Hans vigtigste værk er hans Khamse (Fembog), en efterligning af Nizami, der indførte den skik at samle fem episke digte under ét. Men Khamse er i dag uden Nizamis sociale indlevelse, men form og indhold viser teknisk og retorisk forfinelse. Amir Khusraus prosaværker er en vigtig kilde til samtidens indiske kulturhistorie (fester, skikke, musik etc.).