Amilcare Ponchielli

Faktaboks

Amilcare Ponchielli
født:
1834
død:
1886

Amilcare Ponchielli, 1834-1886, italiensk komponist. Efter operaer som I promessi sposi (1856) og I lituani (1874) slog Amilcare Ponchielli igennem med La Gioconda (1876), et uhyggeligt og spektakulært drama til tekst af Arrigo Boito; det er stadig populært, bl.a. for balletmusikken Timernes dans.

Amilcare Ponchielli var den største italienske komponist mellem Giuseppe Verdi og den næste generation af operakomponister med bl.a. Giacomo Puccini og Pietro Mascagni, der begge var hans elever.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig