American Express Company, amerikansk finansselskab med bl.a. bank- og rejsevirksomhed. Det blev grundlagt i 1850 af bl.a. Henry Wells (1805-78) og William George Fargo (1818-81) ved sammenslutning af tre selskaber, der drev værditransporter mellem Midtvesten, New York City og Buffalo. I 1891 introducerede American Express en international rejsecheck og i 1958 et kreditkort, der traditionelt især har været anvendt af forretningsfolk; i 2012 var der 102 mio. kort på verdensplan.
American Express Company

American Express Company. Kreditkort fra American Express. Firmaets logo, en græsk hoplit, blev anvendt første gang i 1951 på rejsechecks.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.