Amartya Sen

Faktaboks

Amartya Sen
Født
3. november 1933

Artikelstart

Amartya Sen, f. 3.11.1933, indisk-britisk økonom, 1988-98 professor ved Harvard University, herefter Master of Trinity College ved Cambridge University. Amartya Sen er kendt for dybtgående analyser af fattigdoms- og hungersnødsproblemer. Han har bl.a. påpeget, at hungersnødskriser snarere skyldes manglende indkomster hos de ramte end et svigtende udbud af fødevarer. Herudover har han ydet en række fundamentale bidrag inden for økonomisk velfærdsteori, bl.a. filosofiske analyser af forholdet mellem etik og økonomisk teori.

I 1998 fik Sen nobelprisen i økonomi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig