Althiburus var en oldtidsby i Nordafrika, det antikke navn på den nuværende Ebba Ksour syd for Le Kef i det nuværende Tunesien. Althiburus var oprindelig en fønikisk bosættelse; i 100-200-tallet var den en vigtig romersk by.

Faktaboks

Også kendt som

Althiburos

Arkæologiske udgravninger har afdækket adskillige romerske monumenter, bl.a. et brolagt forum omgivet af søjlegange, en triumfbue, et kapitol fra 185-191 e.v.t. og over for dette et tempel fra 145 e.v.t.; desuden et stort værksted og privatbyggeri. Uden for centrum ligger et teater samt villaer med rig mosaikudsmykning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig