Almagest, hovedværk i græsk astronomi, skrevet omkring 150 e.Kr. af Klaudios Ptolemaios. Den oprindelige titel var He megiste syntaxis (gr. 'Det største skrift').

Oversættelser til arabisk i 800-t. fik titlen al-majisti; heraf navnet Almagest. I værket findes en fuldstændig fremstilling af oldtidens viden om matematisk astronomi, og op til renæssancen dannede det i en sådan grad mønster for forfattere, at Almagest blev et begreb.

Nikolaus Kopernikus' hovedværk De revolutionibus orbium coelestium (Om himmelsfærernes kredsbevægelser) kaldes fx "en kopernikansk Almagest".

Læs mere om Klaudios Ptolemaios

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig