Allerslev Kirke (Lejre)

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Allerslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af grønsandskalk og frådsten. Kirkens grundplan har fulgt den traditionelle, romanske med skib og kor mod øst.

Skibet mod vest er bygget af blandede byggematerialer – fortrinsvist kridtkvadre og kampesten nederst, mens tårnets øverste dele er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Tårnrummet står i forbindelse med skibet via en høj, spidsbuet arkade og er overhvælvet med krydshvælv. Øverst er tårnet udstyret med parvise glamhuller mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Gavlene er trappeformede med kamtakker og er udsmykket med blændingsdekorationer – et typisk træk ved gotisk arkitektur.

Sakristiet på korets nordside er opført helt i munkesten. Gavlen er ligeledes pyntet med blændinger, dog ses gavlens kamtakker ikke længere. Indvendigt er rummet overhvælvet. Døren mod koret stammer formentligt fra sidste halvdel af 1600’erne, og har siden middelalderen både været anvendt som gravkapel og skriftestol.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra omkring 1400, mens korets er fra slutningen af 1200-tallet. Kirkerummet domineres desuden af de rigt udsmykkede lofter i kor, skib og korbue med kalkmalerier fra forskellige perioder af middelalderen.

Kirkens større inventarstykker, såsom prædikestole og kirkebænke, er holdt i deres oprindelige renæssancebemaling, og domineres af grå, rød og forgyldte og marmorerede detaljer.

Korbuen blev i slutningen af 1200-tallet dekoreret med kalkmalerier i form af et bånd som løber i midten med røde, gule og hvide farver, som afbrydes af syv cirkelmedaljoner – med skiftevis et kronet hoved og en hvid roset på rød bund omgivet af bølgeranker i vekslende farver.

Korets gotiske kalkmalerier stammer fra tiden omkring 1400, og består af en enkel dekoration i form af lysebrune dobbeltstreger og brede, røde og hvide skråbånd. Skibets kalkmalerier er sengotiske og holdt i hvide, gule, røde og grå farver. I østhvælvet består det af spinkle trævækster med slyngtråde og egeblade, mens det i vesthvælvet er udsmykket med rosetter med blade omkring gule bølgelinjer.

I sakristiets og tårnets hvælv er kalkmalerier malet i 1906 som en efterligning af hhv. korets og skibets dekorationer.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den har rund fod og et profilbånd op til kummen som står i glat overflade undtagen en stor tovsnoning, som markerer overgangen til dåbsfadet, der er fra 1625 med motiv af Adam og Eva og Kundskabens Træ.

Figuren, som forestiller den korsfæstede Kristus, og er udført ret realistisk, er fra tiden omkring 1500. Den er i dag ophængt over korbuen mellem kor og skib, hvilket er tæt på dens oprindelige plads.

Kirken råder over en hel del inventar fra renæssancen. Både alterbordspanelet og altertavlen er udført i højrenæssancestil og fra omkring 1600. Alterbordspanelet er af fyrretræ med tre arkader på forsiden og to på enderne. På forsiden er der malerier på rød bund, i midterfeltet Kristus med verdenskuglen, og i sidefelterne to bevingede dyder. Altertavlen har et storstykke delt i to lige store felter af tre glatte søjler. I hvert felt er der en rundbuet arkade med forgyldte indskrifter.

Prædikestolen i senrenæssancestil er fra 1630. De fire fags arkader forestiller forskellige bibelske motiver, mens opgangspanelet er udsmykket med spiral- og slyngværker. Prædikestolen står med sin oprindelige, velbevarede bemaling fra renæssancen.