Ali-Bab, pseudonym for Henri Babinsky, 1855-1931, fransk mineingeniør og forfatter til Gastronomie pratique fra 1907, en omfattende kogebog med afsnit om vine og om kogekunstens og måltidets historie. Bogen blev trykt i adskillige oplag og udkom i 1944 på dansk under titlen Gastronomisk Haandbog, kulinariske Studier. Se også kogebog.