Algeriet - massemedier, I kolonitiden var stort set alle aviser franske. Algeriets første arabiske dagblad blev grundlagt lige efter landets uafhængighed i 1962, og to år senere var pressen fuldstændig under regeringens kontrol. En ny forfatning i 1989 gav medierne større selvstændighed, og der fremkom mange nye aviser og blade. Men undtagelsestilstanden i 1992 førte igen til censur og andre former for angreb på presse- og ytringsfriheden. Mens radio og tv (ENRS og ENTV) samt nyhedsbureauet APS er statsejet, eksisterer der en vis mangfoldighed i den trykte presse. Det største dagblad er det arabisksprogede, uafhængige El-Khabar (Nyheden), grdl. 1990, som i elektronsik udgave udkommer på både arabisk, fransk og engelsk. Andre større dagblade er El-Watan (Fædrelandet), grdl. 1990, ligeledes privatejet, FNL's El-Moudjahid (Den kæmpende), der udkommer på både fransk og arabisk, og An-Nasr (Sejren), grdl. 1963.
Radioen er især for landbefolkningen en vigtig informationskilde, og tv-mediets udbredelse er relativt stor i forhold til det øvrige Afrika. Tv begyndte at sende i slutningen af 1950'erne. Som et led i arabiserings-processen gik man i 1986 over til kun at sende på arabisk, men i slutningen af 1980'erne begyndte folk i byerne nordpå at modtage satellit-tv fra Europa ved hjælp af parabolantenner. I begyndelsen af det 21. århundrede har over halvdelen af alle hjem adgang til europæiske og andre arabiske kanaler via satellit. Relativt få hjem har adgang til internet, men tallet vokser støt, og i de større byer skyder internetcafeer op.
Se også arabisk presse.
Læs mere om Algeriet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.