I tiden fra 1830 til 1962 dominerede fransk sprog det kulturelle liv i Algeriet på bekostning af arabisk og berberisk. Folkesprogenes litteratur var mest mundtlig: digte om kærlighed, om de gamle helte Antar, Banu Hilal, Abu Zayd eller om modstanden mod franskmændene.

Algeriets arabiske litteratur

I 1920'erne og 1930'erne kom flere arabiske tidsskrifter og enkelte aviser, og en egentlig arabisk litteratur opstod. Ahmad Rida Huhu (1911-56) vakte opmærksomhed med romanen Ghadat Umm al-Qura (1947, Pigen fra byen), Abd al-Hamid ibn Haduqa (1929-1996) skildrer i Rih al-janub (1971, Søndenvinden) spændingen mellem land og by set i lyset af en kvindeskæbne.

Befrielseskampen og spændingen mellem islam og kommunisme er tema for al-Tahir Wattars (1936-2010) to romaner om al-Laz, en frustreret frihedshelt, (1974 og 1982). En bevidst arabiseringsproces efter 1962 har langsomt forbedret vilkårene for den arabiske presse og litteratur.

Den moderne algeriske litteratur

Den moderne algeriske litteratur er stærkt præget af landets store problemer efter opnåelsen af uafhængighed. Kampen for demokrati og frihed, herunder kvindens rettigheder er væsentlige temaer. Det ses fx hos den kvindelige forfatter Ahlâm Mostaghânemi (f. 1953), hvis roman Dhâkirat al-djasad (Kødets erindring) udkom på arabisk i 1985. Den skildrer i en uforløst kærlighedshistorie Algeriets tragiske udvikling. Bogen har vakt stærk genklang i den arabiske verden, men tvunget forfatteren i eksil i Libanon.

Den fransksprogede litteratur

De fleste toneangivende forfattere skriver stadig på fransk og føler sig som en del af et europæisk intellektuelt miljø, ofte i opposition til de stærke religiøse kredse.

Flere af dem, som fx Tahar Gjaout (1954-93), er blevet myrdet af islamister, mens andre har måttet søge asyl i Frankrig eller Libanon. Menneskerettighedsforkæmperen Rachid Mimouni (1945-1995), kendt for fortællingen L'honneur de la tribu (1989, på dansk Stammens ære, 1990) om fællesskab og kolonisering, måtte således emigrere til Frankrig i 1993 under borgerkrigen.

Den kvindelige forfatter Assia Djebar blev i 2004 som den første algerier valgt ind i det franske akademi. Boualem Sansal, tidligere embedsmand på regeringsplan, der debuterede i 1999, har kunnet blive i Algeriet trods kontroverser med myndighederne, men uden at kunne udkomme i landet.

Litteratur

Hartling, Simon (2015). Algerisk litteratur. Fra uafhængighedskrig til borgerkrig. Verden på fransk, Mads Anders Baggesgaard og Steen Bille Jørgensen (red.), s. 47-66. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig