Faktaboks

Alfred von Schlieffen
Født
28. februar 1833
Død
4. januar 1913

Alfred von Schlieffen var en tysk generalfeltmarskal. Schlieffen var i perioden 1891-1905 chef for den tyske hærs generalstab, og det var her, han udviklede den såkaldte Schlieffenplan, der med få ændringer også var det strategiske grundlag for det tyske angreb i vest i 1914. Med planen sigtede Schlieffen mod at imødegå den frygtede tofrontskrig mod både Frankrig og Rusland. Planens grundprincip bestod i at omringe og tilintetgøre den franske hær med en offensiv knibtangsbevægelse i løbet af få uger, hvorefter den tyske hovedstyrke kunne indsættes på den russiske front.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig