Faktaboks

Alfred Duff Cooper

Alfred Duff Cooper Norwich

Født
22. februar 1890, London
Død
1. januar 1954, Vigo, Spanien
Alfred Duff Cooper Norwich
Alfred Duff Cooper Norwich fotograferet i 1939.

Alfred Duff Cooper var en britisk konservativ politiker og viscount.

Duff Cooper var konservativt medlem af Underhuset 1924-1929 og 1931-1945. Han var krigsminister 1935-1937 og marineminister 1937-1938, men trådte tilbage i protest mod Neville Chamberlains underskrivelse af Münchenaftalen med Adolf Hitler.

Under 2. Verdenskrig var Duff Cooper informationsminister og minister uden portefølje. Som britisk ambassadør i Frankrig 1944-1947 arbejdede han for den militære alliance mellem Storbritannien og Frankrig, som blev gennemført i 1947 med Dunkerquetraktaten.

Duff Copper var uddannet fra Eton College og Oxford University og var ved siden af sin politiske karriere forfatter til en række militærhistoriske og politiske bøger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig