Faktaboks

Alfred Deller
Født
1912
Død
1979

Alfred Deller var en britisk kontratenor, foregangsmand i genoplivningen af en gammel, specielt engelsk tradition (countertenor). Deller var kirkesanger fra barndommen, udviklede selv sin teknik og blev en verdensberømt solist.

Alfred Deller dannede i 1948 ensemblet Deller Consort, der specialiserede sig i stiltro tolkninger af musik fra renæssance og barok. Sønnen Mark Deller (f. 1938) er ligeledes kontratenor og har siden 1964 sunget i Deller Consort.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig