Alexander von Bach, 1813-1893, østrigsk statsmand. Under Martsrevolutionen i Wien 1848 var Bach en fremtrædende pennefører for den liberale opposition inden for Wiens borgerskab. Han blev indvalgt i Nationalforsamlingen og kom til at føre de politiske forhandlinger med kejserhoffet. I juli 1848 gik han ind på at blive justitsminister og fuldførte i denne egenskab bondefrigørelsen i Østrig. Under indtryk af revolutionens radikalisering svingede han snart over i den konservative lejr. Som indenrigsminister 1849-59 prægede han mere end nogen anden reaktionens og det kejserlige regeringssystems epoke, neoabsolutismen, der var kendetegnet ved bureaukratisk centralisme og undertrykkelse af de ikke-tyske nationaliteter.