Faktaboks

Aleksandr Jakovlev
Født
1. april 1906
Død
22. august 1989

Aleksandr Jakovlev, 1.4.1906-22.8.1989, sovjetisk flykonstruktør. Jakovlev oprettede i 1934 et flykonstruktionskontor i Moskva og slog under 2. Verdenskrig sit navn fast med jagerflyet Jak-1 (eng. Yak-1), der blev bygget i over 8700 eksemplarer. Jak-1 blev videreudviklet til Jak-9, den sovjetiske jager, der blev bygget flest af (ca. 16.700). Jakovlev, der var en af de få flykonstruktører, Stalin stolede på, var viceminister for den sovjetiske flyindustri 1940-56 og organiserede i 1941 evakueringen af flyindustrien fra Moskvaområdet.

Hans konstruktionskontor er ansvarligt for en lang række flytyper, fx jagerne Jak-15 (første sovjetiske jetfly, 1945) og Jak-25, skoleflyene Jak-18 og Jak-52 samt passagerflyene Jak-40 og Jak-42.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig