Aleksandr Friedmann

Faktaboks

Aleksandr Friedmann
født:
16. juni 1888
død:
16. september 1925

Aleksandr Friedmann, 16.6.1888-16.9.1925, russisk matematiker og fysiker. Fra 1913 arbejdede Aleksandr Friedmann på det aerologiske observatorium i Pavlovsk og blev hurtigt specialist i meteorologi og relaterede emner; han regnes som en af grundlæggerne af den dynamiske meteorologi. Friedmann var 1918-20 professor i mekanik ved universitetet i Perm, og fra 1920 var han ansat på observatoriet i Petrograd, hvor han kort før sin tidlige død blev observatoriets leder.

Aleksandr Friedmann er især kendt for sine værdifulde bidrag til kosmologien baseret på Einsteins generelle relativitetsteori fra 1917, hvor han beskæftigede sig med et af de sværeste kosmologiske problemer: rummets krumning og dets udvidelse.

Ud fra antagelser om homogenitet i fordelingen af stof i rummet opstillede han Friedmann-ligningerne, der giver en matematisk beskrivelse af Universets dynamiske udvikling.

Aleksandr Friedmann udgav i 1922 en bog med sine kosmologiske idéer om det ekspanderende Univers.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig