Aldan

Aldan, biflod til Lena i Østsibirien; 2273 km lang. Den udspringer i Stanovojbjergene og er sejlbar 4-5 måneder om året. Ved floden ligger det sydjakutiske kulfelt. Byen Aldan, med 21.300 indb. (2010), er center for Sakha-Jakutiens guldminedrift.

Efter forårets snesmeltning svulmer floden op, og store områder oversvømmes. I 2001 var det særlig slemt, da store isflager blokerede floden; mange huse blev ødelagt, og store kvægflokke druknede.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig