Alcolea de Calatrava, lokalitet nær Córdoba i Sydspanien ved Guadalquivirfloden. Ved Alcolea de Calatrava tabte spanierne i 1808 et slag til en fransk hær, som derefter kunne indtage Córdoba. I 1868 besejrede en spansk oprørshær her regeringstropperne, hvilket medførte, at dronning Isabella 2. måtte abdicere og gå i eksil i Frankrig.