Albrecht af Mecklenburg

Albrecht af Mecklenburg, ca. 1338-1412, konge af Sverige 1363-89, hertug af Mecklenburg-Schwerin fra 1384; søn af Albrecht 2. af Mecklenburg. Et svensk adelsoprør mod kong Magnus Eriksson og hans søn Håkon indkaldte Albrecht, Magnus Erikssons søstersøn, som ny svensk konge. I Slaget ved Enköping i 1365 besejrede Albrecht, bl.a. med hjælp fra store tyske grupper i Stockholm, Magnus Eriksson. I de følgende år forsøgte han at vinde større selvstændighed i forhold til den svenske adel. Den vendte sig til gengæld mod Håkon, og som den første svenske konge blev Albrecht aftvunget en håndfæstning. I 1388 valgte adelen Håkons hustru, den danske dronning Margrete, som Sveriges fuldmægtige frue og husbond. Albrecht, der tidligere havde omtalt Margrete som "kong bukseløs" og sendt hende en slibesten til hendes nåle, blev nu besejret i Slaget ved Falköping 24.2.1389 og holdt som fange på Lindholmen slott i Skåne.

I de efterfølgende år fortsatte mange af hans tilhængere som Fetaljebrødre en regulær kaperkrig mod Margrete, især fra deres base på Gotland. Ved freden i Skanör i 1395 blev Albrecht ved Hansaens og Den Tyske Ordens mellemkomst sat fri mod en større løsesum, som han aldrig udredte, og Stockholm, der havde været pant for løsesummen, blev derfor indtaget i 1398 af Margrete. Albrecht opretholdt et formelt overherredømme over Gotland med Den Tyske Ordens beskyttelse, men i 1405 afsagde han sig officielt Sveriges trone og tilbragte resten af sine år i sit hertugdømme Mecklenburg.

Albrecht var den første svenske konge, der brugte våbenet med de tre gyldne kroner i blåt.