Albertslund Kommune

Albertslund Kommune, forstadskommune til København beliggende i den vestlige del af Københavns Amtskommune. Albertslund Kommune er uberørt af strukturreformens kommunesammenlægninger.

Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune består af 21 medlemmer (2017). Steen Christiansen (f. 30.3.1960) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2010.

Albertslund omfatter mod syd en del af Heden — det flade landskab mellem Roskilde, København og Køge — nord herfor den bymæssige bebyggelse, mod nordøst et større industriområde og mod nordvest Vestskoven med bl.a. den kunstige bakke Herstedhøje (67 m.o.h.), hvorfra der er udsigt til både København og Roskilde. Mod vest danner dalen med Store Vejleå grænsen til Høje-Taastrup Kommune. Det er en tunneldal fra istiden, og den fugtige dalbund er udlagt til forskellige rekreative formål: golfbane, idrætsplads, knallertbane m.m.

Langs med den nuværende Roskildevej, der løber øst-vest gennem kommunen, ligger Vridsløselille Fængsel (opført 1859) og Anstalten ved Herstedvester (opført 1935) foruden hovedkontoret for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB). De oprindelige landsbyer, Risby, Herstedøster og Herstedvester, er godt bevarede.

Kommunen hed Herstederne indtil 1973, da den blev omdøbt til Albertslund efter gården af samme navn, på hvis jorder S-banestationen, bycentret og den første boligbebyggelse (Albertslund Syd) blev opført 1963-68.

Albertslund er en af de første stationsbyer — "satellitbyer" — som indgik i den første regionsplan for Hovedstadsområdet, den såkaldte Fingerplan fra 1947.

Albertslund Syd er særlig interessant, fordi denne bebyggelse blev et stykke pionerarbejde inden for byplanlægning. Der opførtes boligbebyggelser med lave, sammenhængende gårdhuse, hver med egne små haver og dertil fællesarealer for hver 5-6 boliger. Det var en nydannelse og et modspil til 1930'ernes og 1940'ernes 3-6-etagers blokbyggeri og efterkrigstidens højhusbyggeri. Parolen var "altanen ned på jorden". Denne form for bebyggelse fik senere betegnelsen "tæt-lav". Bebyggelsen knyttes sammen af Kanalen, egentlig et regnvandsbassin, gennem hele bebyggelsen og Kanalgaden med restaurant og fælleslokaler. Overskudsjorden fra byggeriet blev anvendt til den iøjnefaldende bakke Høeghsbjerg (efter daværende kommuneingeniør J.C. Høegh) syd for området. Den trafikale struktur består af en central fordelingsvej og adgangsveje til små parkeringspladser tæt ved boligerne. Desuden et stisystem, som — konsekvent adskilt fra den kørende trafik — fører hen til centret. Dette ligger i tilknytning til S-banestationen, som foreskrevet i Fingerplanen, og indeholder foruden butikker også rådhuset, biblioteket og et studenterkollegium.

Albertslund Syd blev planlagt af arkitekterne Peter Bredsdorff (Fingerplanens chefplanlægger) og Knud Svensson.

Albertslund Syd-planen kom til at inspirere flere almennyttige byggerier i kommunen, bl.a. Vridsløselille Andelsboligforenings (VA) Galgebakken og Hyldespjældet samt Københavns Almennyttige Boligselskabs (KAB) tre bebyggelser. Den nye boligform tiltrak mange socialt engagerede beboere, som tog aktivt del i og prægede det lokale samarbejde. Det var en form, som blev forbillede for mange efterfølgende bebyggelser i hele landet.

Kommunen blev fuldt udbygget i begyndelsen af 1990'erne. Albertslund markerer sig som en grøn kommune med miljøinitiativer og økologisk bespisning i børneinstitutionerne. Indvandrere og deres efterkommere udgør ca. 20% af befolkningen, og Albertslund er kendt som et sted, hvor integration og tværkulturelt samliv fungerer godt.