Albertkanalen, der åbnedes 1939, forbinder floden Meuse ved Liège med Antwerpen og er den vigtigste indenlandske vandvej i Belgien.

Syv sluser er fordelt på de 122 km, og kanalen, der er opkaldt efter kong Albert 1., er farbar for skibe på op til 2000 t.

Albertkanalen var desuden anlagt som forsvarslinje mod nordøst. Under det tyske angreb på Belgien 10.5.1940 blev den dog hurtigt overskredet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig