Faktaboks

Albert Bierstadt
Født
7. januar 1830, Düsseldorf, Tyskland
Død
19. februar 1902, New York, USA

Albert Bierstadt var en amerikansk maler. Bierstadt blev født i Tyskland, voksede op i USA og studerede i Düsseldorf mellem 1853-1857. I 1858 og 1863 deltog han i ekspeditioner til det vestlige USA. Mødet med den indianske befolkning og den storslåede, endnu uudforskede natur resulterede i en lang række indlevede skitser, der senere dannede grundlag for detaljerede landskabsmalerier.

Bierstadt havde en vis tilknytning til Hudson River School. Med sine skildringer af de enestående amerikanske naturscenerier ønskede han dels at bidrage til formuleringen af en amerikansk selvforståelse, dels at registrere, hvad han så som Guds skaberværk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig