Albany er hovedstaden i staten New York, USA. Den har 98.600 indbyggere (2021).

Byen blev anlagt i 1614 som hollandsk handelsstation for pelshandelen, men fik først sit navn efter englændernes erobring i 1664. I 1754 afholdtes Albany-kongressen, hvor man behandlede samarbejdet mellem de britiske kolonier og indgik aftaler med irokeserne om krigen mod Frankrig. I 1797 overtog byen funktionen som statens hovedstad efter New York. Beliggenheden ved Hudson River fik især betydning efter åbningen af Eriekanalen 1825 og anlæggelsen af dybvandshavnen 1932 — et omladningssted for oceangående skibe mellem Atlanterhavet og The Great Lakes.

Albany har en alsidig industri og en stor servicesektor, domineret af statsadministrationen med 112.500 ansatte (1988). Bymidten er efter renovering i 1960'erne præget af moderne højhuse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig