Albany er en by i den australske delstat Western Australia med 33.000 indbyggere (2023). Den er statens ældste by, grundlagt 1826, og den har mange velbevarede bygninger fra kolonitiden.

Faktaboks

Også kendt som

Kinjarling på det lokale menang-folks sprog, nyungar

Indtil århundredskiftet var Albany med sin store naturhavn den vigtigste havneby i Western Australia. Med åbningen af hovedstaden Perths havn i forstaden Fremantle i 1897 mistede Albany sin betydning, og fokus skiftede til landbrug, tømmer og hvalfangst.

Albany er i dag primært en lidt småsøvnig by i udkanten af Sydvestaustraliens turistområde med vægten lagt på vinproduktion, skove med kæmpetræer og hvalsafari. Som et tegn på tidernes skiften er hvalfangerstationen, der lukkede i 1978, blevet til et museum, og uden for byen ligger en større vindmøllepark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig