Albaniens vejnet er kun svagt udbygget, da transportbehovet tidligere var beskedent og terrænet stærkt kuperet, og da der frem til 1990 var forbud mod privatbilisme. Den totale vejlængde er på ca. 18.000 km, hvoraf kun en tredjedel er asfalteret. Mange landsbyer kan ikke nås med køretøjer.

Siden den første jernbane blev anlagt i 1947 fra landets vigtigste havneby, Durrës, til Peqin, blev jernbanenettet udbygget til 447 km. Med strækningen Shkodër-Podgorica (Titograd) blev Albaniens jernbanenet i 1986 forbundet med Jugoslaviens, dog kun til godstransport. Siden 1990 er betydningen af jernbanetransport mindsket, især for persontransport.

Med private lastbiler, busser og personbiler siden 1990 er vejnettet blevet hårdt belastet. Siden 1990 har der været omfattende udenlandsk støtte til asfaltering, renovering af eksisterende hovedveje og anlæggelse af motorvejsstrækninger. Tillige planlægges motorvej mellem Tirana og Pristina i Kosovo.

Telekommunikation var tidligere stærkt begrænset, og først i 1990 blev Albanien koblet til det internationale telefonnet. Antallet af telefonabonnenter i 1990 var 42.000; dette tal var i 2004 steget til 1,3 mio., heraf over 1 mio. mobiltelefoner. Energiforsyning er baseret på olie og især vandkraft. Kraftværkerne, de fleste ved Albaniens længste flod, Drin, tegner sig for 80-90% af elproduktionen, som før 1990 var er en vigtig eksportvare.

Læs mere om Albanien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig