Alba Iulia er en by i Transsylvanien i det nordlige Rumænien, ca. 270 km nordvest for hovedstaden Bukarest; den har ca. 64.200 indbyggere (2021), hvoraf 95 pct. er etniske rumænere. Alba Iulia ligger ved floden Mureş og er hovedby i det amt (judeţ), der også hedder Alba Iulia.

Faktaboks

Også kendt som

Karlsburg, byens tyske navn

Alba Iulias historie

Byen blev grundlagt af den romerske kejser Trajan i 107 e.v.t. under navnet Apulum. Den er kendt for at have det største citadel i Rumænien. Byen voksede udenfor citadellet og blev hovedstad i den romerske provins Dacia. Romerne evakuerede byen i år 271.

Byens navn ændredes i middelalderen til Alba Julia. Julia efter en ungarsk konge Geula og alba, som betyder 'hvid' på latin, efter citadellets hvide mure. I 1500-tallet blev Alba Iulia hovedstad i fyrstendømmet Transsylvanien og et centrum for rumænsk kultur med bl.a. udgivelse af rumænsksproget litteratur.

Det var i Alba Iulia, at den store nationale folkeforsamling i 1918 vedtog Transsylvaniens indlemmelse i Rumænien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig