Faktaboks

Alistair Darling
Født
28. november 1953, Hendon, England
Død
30. november 2023, Edinburgh, Skotland

Alistair Darling var britisk politiker og minister; medlem af partiet Labour. Darling, der var jurist, blev i 1987 medlem af Parlamentet for en Edinburgh-valgkreds. Han blev medlem af regeringen, da Labour overtog regeringsmagten i 1997, og fungerede bl.a. som minister for handel, transport, pensioner og Skotland. Da Gordon Brown afløste Tony Blair som premierminister i 2007, blev Darling finansminister i stedet for Brown.

Som politiker var Darling udpræget teknokrat; han var generelt respekteret, men blev også kraftigt kritiseret for bl.a. skattetiltag, der ville sætte skatten i vejret for de dårligst stillede, ligesom der har været kritik af hans politik i forbindelse med den finanskrise, der begyndte i 2007. Efter krisen for alvor tog fart i 2008 lykkedes det at styre Storbritannien udenom voldsom arbejdsløshed, men prisen var en kraftig stigning i gælden. Darling fungerede som finansminister indtil Labours valgnederlag i 2010.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig