Faktaboks

Alastair Campbell
Født
25. maj 1957, Keighley, England
Alastair Campbell
Alastair Campbell fotograferet i 2004; samme år som Huttonkommissionen udkom med sin rapport.
Alastair Campbell
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Alastair Campbell er en britisk journalist, forfatter og politisk rådgiver. Han blev kendt, og i nogles øjne berygtet, i den bredere offentlighed på grund af sin rolle som Tony Blairs rådgiver og nære medarbejder, da denne blev valgt som leder af Labour i 1994.

Spindoktor for Tony Blair

Da Tony Blair blev premierminister i 1997 fulgte Campbell med ham til Downing Street, hvor han fik en central rolle som presse- og kommunikationschef. Han var stærkt medvirkende til at opfinde udtrykket New Labour som et redskab til en relancering og modernisering af partiet, og han blev en central aktør i udmøntningen af Blairregeringens politik efter 1997.

Alastair Campbell skabte sig et ry som hensynsløs og særdeles effektiv spin doctor,før det blev almindeligt at benytte dette begreb. Han var så tæt på Tony Blair og så central i kommunikationen af Labours politiske målsætninger, at han ofte blev set som den egentlige vicepremierminister. Campbell trak sig i 2003 på grund af sin rolle i skabelsen af et angiveligt manipuleret beslutningsgrundlag for Storbritanniens engagement i Irakkrigen.

Huttonkommissionen

Huttonkommissionen, som blev nedsat for at klarlægge forløbet op til og efter den britiske krigsdeltagelse, frikendte dog efterfølgende Alastair Campbell for de fremsatte beskyldninger om manipulation i sagsfremstillingen til brug for parlamentets beslutning om at gå i krig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (1)

skrev Peter E. Christensen

Ikke “pga. af sin rolle”, men “pga. sin rolle”.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig