Alarmcentralen, bemandet vagtcentral, der modtager alarmopkald på telefonnummer 112 og sender besked videre til relevante brandvæsen, politikreds eller sundhedsvæsen. Danmark har tre alarmcentraler; to - en i Aarhus og en i Slagelse - drives af politiet, mens en alarmcentral for Storkøbenhavn drives af Københavns Brandvæsen.