Alan Gardiner, 1879-1963, britisk egyptolog og lingvist. Gardiner udøvede en grundlæggende indsats inden for almindelig, især egyptisk sprogvidenskab. Han påpegede, at en sinaiitisk skrift var bindeled mellem de egyptiske hieroglyffer og de semitiske alfabeter, som danner basis for vort eget alfabet. Hans Egyptian Grammar (1927) er til stadighed af uvurderlig betydning for studiet af klassisk egyptisk, selvom hans beskrivelse af det egyptiske verbalsystem næppe er holdbar. Som udgiver af papyrus har han sat de gældende standarder for transskription og filologisk akkuratesse, ligesom han har skrevet betydningsfulde værker inden for næsten alle emner af egyptologien. Gardiner var økonomisk uafhængig og søgte derfor aldrig nogen fast stilling. Han understøttede talrige forskningsprojekter og publikationer.
Alan Gardiner
Faktaboks
Alan Gardiner
- Født
- 1879
- Død
- 1963
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.