Alamo

Alamo, The Alamo, nationalhistorisk mindesmærke i San Antonio i Texas, USA; oprindelig en franciskansk missionsstation, anlagt i 1700-t.

I 1836 blev Alamo under Texas' løsrivelseskrig mod Mexico belejret af en mexicansk styrke på ca. 5000 mand. Efter 13 dages kamp blev Alamo stormet af mexicanerne, og samtlige forsvarere, i alt mere end 180 mand, heriblandt David Crockett, blev dræbt. De mexicanske tab anslås til ca. 1500 mand. "Remember the Alamo!" blev et slagord i kampen for et uafhængigt Texas.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig