Al al-Fassi, 10.1.1910-19.5.1974, marokkansk politiker, premierminister 1961-63. Al-Fassi var fra begyndelsen af 1930'erne politisk aktiv i den marokkanske kamp for uafhængighed af Frankrig. Han blev i 1936 af de franske myndigheder forvist til Gabon, men var alligevel aktiv i dannelsen af Istiqlal-partiet (Uafhængighedspartiet) i 1943. Fra 1956 var han personlig rådgiver for kong Muhammad 5. Al-Fassi blev i 1960 valgt til Istiqlals præsident og fungerede som sådan frem til sin død.