Akab

Akab var konge over Israel ca. 875-852 f.Kr., søn af Omri (1.Kong. 16,28-22,40). Ifølge Det Gamle Testamente var Akab den mest forbryderiske af Israels konger, og han nævnes som ophavsmand til såvel afgudsdyrkelse som forbrydelser mod menigmand. Særlig kendt er beretningen om, hvordan Akab tilegnede sig Nabots vingård (1.Kong. kap.21).

Faktaboks

etymologi:
Navnet Akab er hebraisk 'faderens bror', dvs. ligemand.

Andre kilder giver et andet billede af ham; fx omtaler en assyrisk indskrift ham som den muligvis mægtigste konge vest for Eufrat og som én af hovedmændene i en koalition mod Assyrien i 853 f.Kr. Ligeledes omtales han i en indskrift af kong Mesha af Moab som en konge, der regerede over Moab, men i hvis tid Moab gjorde oprør og genvandt sin selvstændighed. Disse oplysninger viser, at billedet af Akab i Det Gamle Testamente er fordrejet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig